Brancheudvalget for Frø
Om Brancheudvalget for
Frø
Brancheudvalget for Frø, der etableredes i 1973, er
brancheorganisation for hele den danske frøbranche.
Formål
Brancheudvalgets formål er at varetage dansk
frøavls og frøhandels fælles interesser overfor såvel danske som udenlandske
myndigheder. Brancheudvalget repræsenterer branchen i forhandlinger med
offentlige myndigheder og organisationer om alle spørgsmål vedrørende frø.
Brancheudvalget varetager den overordnede koordinering og planlægning af
forskning og forsøg indenfor frøproduktion. Brancheudvalget foretager
dispositioner, der følger af aftaler mellem Brancheudvalget og offentlige
myndigheder, andre organisationer eller andre
brancheforeninger.
Sammensætning og
ledelse
Brancheudvalget er en paraplyorganisation og består af
repræsentanter fra både primærsiden (herunder Dansk Landbrug, Dansk
Planteproduktion, Frøsektionen og Dansk Havefrøavlerforening), og fra
virksomhedssiden (herunder DLF Amba, Dansk Frøhandlerforening og Foreningen af
Danske Havefrøgrossister). Udvalget ledes af et formandskab bestående af
formændene for Dansk Frøhandlerforening og Frøsektionen. Udvalget er
repræsenteret i Landbrug & Fødevarer ved formanden for Frøsektionen.
Administration og
sekretariatsfunktioner
Brancheudvalget administrerer
Frøafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Erstatningsfonden for Markfrø,
Søgård-fonden samt branchemæssige aftaler.
Brancheudvalget varetager
desuden sekretariatsfunktionen for Foreningen af Danske
Havefrøgrossister.
Brancheudvalgets sekretariat indsamler og bearbejder
statistiske oplysninger af branchemæssig interesse.